Der er meget, der set i bagklogskabens lys, virker en smule latterligt. fx. at man glemmer, at det der med at klippe sig selv, ALTID ender med noget man ikke lige havde regnet med. Og undskyldninger er der rigtig mange af. De er skam også nødvendige, for at man kan leve med sine (mindre gode indslag) unden at blive sådan én, hvor mundvigende konsekvent vender den forkerte vej.
SÅ nu har jeg altså igen - lovet mig selv, at den der frisør, som jeg endelig fandt og fik mig til at ligne en million sidste gang. Godt må få lov til at røre mine lokker - når mit hår altså vokser ud igen.
Indtil da ... Rock on! Jeg ligner nemlig en sej udgave af en punkrocker på 15!
Og det kan da også godt have sine fordele - især fordi jeg lige om lidt runder 33 og slet ikke ligner sådan én. (HURRA måske?)
Mit næste gode indslag idag var så at give haven en overhaling - lidt ligesom mit forgangne hår ... MEN vores have er et vildnis. Og her er der ingen ydmyghed. Det er vildnis som i forståelsen af svensk eng smeltet sammen med faldefærdigt byhus. IKKE helt vildt charmerende (ligesom mit hår både før og efter overhaling)
Men noget skulle der gøres. Først med en kanttrimmer, som jeg havde fået bildt mig selv ind godt kunne gøre kål på halv meter lange græsstrå. Og ja ... det kunne den også indtil den brændte sammen.
Så var der kun saksen tilbage og så kunne man jo sidde dér på en græsplæne, der ellers normalerweize synes rimelig overskuelig og tænke lidt over livet.
Hvilket i bund og grund blot resulterede i at jeg kom til følgende konklusion: 1/5 trimmet græsplæne klæder et vildnis ganske pænt og at jeg hellere måtte bruge mit liv på andet end at klippe en græsplæne med en saks. Endte derfor med at drage til supermarked på cykel og købe et soppebassin til drengene, der pudsigt nok lige passede perfekt på nytrimmet sakseklippet plæne.
Og så sidder man her på sin terasse en varm sommeraften, med hår man ikke sveder af og nyder en kold øl og udsigten er fantastisk ;-)
vaemmelysverden
Saturday, 30 July 2011
Tuesday, 12 July 2011
Alt det man når ...
Jeg har en fantastisk kollega, som jeg nogle gange får sludret ørene varme på. For nogen tid siden, sagde hun noget meget vigtigt til mig:
"Måske, du bare snart skal til at begynde at gøre dit liv op i de ting, som du faktisk når og så egentlig bare lade resten ligge!"
Det skete en dag, hvor jeg i længere tid, havde fortalt hende om de 10 forskellige lister med ting, jeg skal nå. Lister som altid ligger og skumler et eller andet sted. Lister der unægteligt udgør et eller andet stressmoment i min hverdag. Enhver ved at stress ikke er rart.
Det er det tilgengæld at sidde sidst på dagen og føle sig som et fantastisk menneske, fordi der altid er så meget man faktisk når.
Det råd har jeg så faktisk fulgt i et stykke tid! OG jeg føler mig som et lidt lykkeligere menneske.
Ud med dårlige undskyldninger, der brolægger vejene til helvede. Ind med store armbevægelser over store og små ting man faktisk nåede!
Jeg elsker at gøre status. Ergo, fandt jeg en af mine utallige notesbøger og begyndte at skrive, men kom så i tanke om et andet menneske, som jeg kender.
Hun er meget glad for blogland og bliver ved med at sige, at det er godt (har godt nok glemt hvad for). Måske er det godt for mig? Med en blog er nemt at gøre status ....
I dag nåede jeg for eksempel: (ikke i kronologisk orden, for det gider jeg simpelthen ikke)
- at færdiggøre en bog (desværre kun sådan en man læser)
- at købe nogle gode bøger i Oxfam (Er helt forelsket i min nye bog m hækleopskrifter fra halvfjerdserne)
- at tage en totalt unødvendig tur ind til London med "the Tube" for at finde en strikkebutik, jeg troede var fantastisk (og som jeg fejlagtigt troede skulle være stedet jeg skulle købe ind til opskrifter fra ovennævnte bog)
- Spise Fish and Chips med min lille familie (og finde ud af at det ikke gør noget, hvis der går 6 år inden jeg får det igen)
- Smage sausage in batter (Adr! for hvem har lyst til medister med friturestegt dej?)
- Opleve "the tube" i myldretid og dermed værdsætte min egen vej på arbejde. Vind i håret og afsted på cykel, vinder helt klart over svedige mennesker som sild i en tønde i en togvogn. - også når det regner!
- at putte mine børn i bad før sengetid
- at skrive min første rigtige blog! (for det er den vel?)
Kan man næsten andet end glæde sig til i morgen?
"Måske, du bare snart skal til at begynde at gøre dit liv op i de ting, som du faktisk når og så egentlig bare lade resten ligge!"
Det skete en dag, hvor jeg i længere tid, havde fortalt hende om de 10 forskellige lister med ting, jeg skal nå. Lister som altid ligger og skumler et eller andet sted. Lister der unægteligt udgør et eller andet stressmoment i min hverdag. Enhver ved at stress ikke er rart.
Det er det tilgengæld at sidde sidst på dagen og føle sig som et fantastisk menneske, fordi der altid er så meget man faktisk når.
Det råd har jeg så faktisk fulgt i et stykke tid! OG jeg føler mig som et lidt lykkeligere menneske.
Ud med dårlige undskyldninger, der brolægger vejene til helvede. Ind med store armbevægelser over store og små ting man faktisk nåede!
Jeg elsker at gøre status. Ergo, fandt jeg en af mine utallige notesbøger og begyndte at skrive, men kom så i tanke om et andet menneske, som jeg kender.
Hun er meget glad for blogland og bliver ved med at sige, at det er godt (har godt nok glemt hvad for). Måske er det godt for mig? Med en blog er nemt at gøre status ....
I dag nåede jeg for eksempel: (ikke i kronologisk orden, for det gider jeg simpelthen ikke)
- at færdiggøre en bog (desværre kun sådan en man læser)
- at købe nogle gode bøger i Oxfam (Er helt forelsket i min nye bog m hækleopskrifter fra halvfjerdserne)
- at tage en totalt unødvendig tur ind til London med "the Tube" for at finde en strikkebutik, jeg troede var fantastisk (og som jeg fejlagtigt troede skulle være stedet jeg skulle købe ind til opskrifter fra ovennævnte bog)
- Spise Fish and Chips med min lille familie (og finde ud af at det ikke gør noget, hvis der går 6 år inden jeg får det igen)
- Smage sausage in batter (Adr! for hvem har lyst til medister med friturestegt dej?)
- Opleve "the tube" i myldretid og dermed værdsætte min egen vej på arbejde. Vind i håret og afsted på cykel, vinder helt klart over svedige mennesker som sild i en tønde i en togvogn. - også når det regner!
- at putte mine børn i bad før sengetid
- at skrive min første rigtige blog! (for det er den vel?)
Kan man næsten andet end glæde sig til i morgen?
Subscribe to:
Posts (Atom)